Juleafslutning 2022
SDR fortalt af OZ1JS Jørgen
Torsdag den 8. december fortalte OZ1JS Jørgen om teorien bag SDR. Både TX og RX.
Vi lærte at IQ er to vektorer, der “tegner” hhv. en sinus- og en cosinuskurve. Dvs. at de er i en 90gr vinkel på hinanden – faseforskudt 90gr. Er I og Q lige store, vil resultanten (diagonalen hvis vi forestiller os et kvadrat/rektangel med sidelængderne I og Q) være 45gr i forhold til I og Q. Men ændrer en af dem størrelse, vil vinklen blive en anden. Det omsættes så til et digitalt signal. Det er princippet bag SDR senderen. Modtageren er mere kompliceret, da den først decoder det digitale signal, hvorefter den deler signalet i fire kvarte svingninger, fasevender hver anden 180gr og sammenlægger to og to kvarte (de rigtige selvfølgelig) hvorefter signalet demoduleres.
Egentlig ret simpelt, men alligevel møj kompliceret.
Jo, vi fik i hvert fald vore IQere testet af.
Det kan måske hjælpe på forståelsen at se Jørgens præsentation, som er vedlagt her. Sidst er der nogle henvisninger og noget yderligere teori.
Niels fik sine fordomme bekræftet
Den 24. november fortalte OZ4AAL Niels veloplagt og med et glimt i øjet om sin sidste rejse, som gik til Californien.
Der var selvsagt mange storslåede naturoplevelser. Han oplevede endda regn (nogle få dråber) i Death Valley. Også de helt rigtige Wild West landskaber blev besøgt. Men den amerikanske levevis levede fuldt op til hans fordomme.
Næste tur går i foråret 2023 til Vietnam.
Der var engang….
OZ8WQ Andy ved sin hjemmebyggede station i 1953. På murstenstenshylden ses sender, modtager, strømforsyning og modulator. Sender og modtager er udstyret med det tidstypiske LK-drev.
OZ8WQ (stående) og OZ1EN Einar (siddende) ved Einars station. Faderen var møbelsnedker og havde lavet kabinettet til modtageren øverst på hylden
Vi har været i Radio4
Mandag den 14. november gik missionen i Radio4 kl. 14:00 ud på at få bekræftet, at en lettisk lytter havde modtaget Radio4 på sin Saab autoradio på et givet tidspunkt. Formålet var, at kunne bekræfte lytteren i, at det var korrekt.
For at få en nærmere indføring i/bekræftelse på hvad amatørradio er for en størrelse, blev jeg kontaktet. Det resulterede i, at jeg fik besøg af reporter Rasmus i mit shack. Vi var så igennem i Radio4 fire gange i løbet af udsendelsen, hvor jeg efter bedste evne viste og fortalte lidt om, hvad vores hobby går ud på. OZ5KM Kjeld blev også interviewet pr. telefon.
En i øvrigt interessant udsendelse, hvis podcast du kan finde på dette link.
Kjeld kan høres på tidspunkt 1:40:30. OZ4KAJ kan høres på disse tidspunkter, 7:45, 38:31, 1:07:37 og 1:40:30
Så er der igen jul i OZ7SKB
Torsdag den 15. december kl. 19-22.
Tag din kone eller kæreste med, så hun kan se, hvad du laver hver torsdag aften. Medbring selv tallerken, glas, bestik og drikkevarer. Så sørger vi for et par gode stykker smørrebrød. For kone eller kæreste er prisen 60 kr pr kuvert. Medbring også en pakke til 20 kr til pakkeleg og tag småkager eller konfekt med til et fælles julebord med godter.
Tilmelding til OZ8CTH senest søndag den 11. december.
Bestyrelsesmøde 10. november 2022
Vi har afholdt et bestyrelsesmøde den 10. november 2022 i klubbens lokaler.
Du finder et referatet her. Og som altid, kan du også finde referatet under menupunkt: Om OZ7SKB – Referater
Så har vi her endelig det færdige resultat. Webmaster er lidt ophængt for tiden.
Jeg kan konstatere, at OZ7SKB gjorde det virkeligt godt. Det foreløbige resultat skulle kun korrigeres med 100 points. Ud af 29.000 er det ikke en stor fejlmargen.
Vi har noget at leve op til næste år.
Antal QSOer | Points | |
2017 | 205 | ?? |
2018 | 160 | 39902 |
2019 | 268 | 108373 |
2020 | —– CORONA AFLYST —– | |
2021 | 390 | 191662 |
2022 | 489 | 297179 |
Her har vi den lykkelige ejer af den nye Yaesu FT710, som blev afsløret i klubben sidste torsdag. Den kommer helt sikkert til at stå øverst på mange amatørers ønskeseddel. Foreløbig er den nr. 4 på Sherwooods liste over modtageregenskaber.
Torsdag den 13. oktober præsenterede OZ6NT Niels os for mændene bag velkendte målenheder som Volt, Ampere, Ohm, Farad, Henry, Hertz og mange flere. Niels var tydeligvis på hjemmebane, så det blev en rigtig spændendende aften, hvor vi nåede langt omkring. Det stod klart, at det var i 1800-tallet, at det store gennembrud i beskrivelsen af elektricitet og magnetisme fandt sted, jf. H.C. Ørsteds opdagelse i 1820 af elektromagnetismen, som OZ6NT tidligere har fortalt om.
Virksomhedsbesøg på Kamstrup 6/10/2022
6/10/2022
19:00 – 19:10 Ankomst til Kamstrup, Industrivej 28, 8660 Skanderborg. Vi mødes på parkeringspladsen foran receptionen, Jan 5P4CE vil modtage alle.
19:10 – 19:40 Kort intro til Kamstrup og klargøring til rundvisning, mødelokale i bygning 11, Jan 5P4CE vil stå for dette.
19:40 – 20:45 Rundvisning i dele af produktionen, herunder PCBA fabrikken og Elmåler fabrikken, Jan 5P4CE vil stå for denne rundvisning.
20:45 – 21:00 Kort pause i mødelokale, Jan 5P4CE vil sørge for at alle kommer med.
21:00 – 21:45 Rundvisning i produktionen for varmemåler produktionen, Lars OZ1IVA vil stå for denne del (alternativ Jan).
21:45 – 22:00 Afslutning, aflevering af sko og tøj efter rundvisning. Jan 5P4CE vil hjælpe med denne del.
Alle tider kan variere under rundvisningen.
NB! Tilmelding i klubben til Jan 5P4CE eller på jan.steiniche@gmail.com.
_______________________________________________________________________________________________________
Vi gjorde det!
Field Day 3. – 4. september 2022.
Vi kom og “fik” det, vi kom efter: Det gode resultat fra sidste år blev forbedret ret pænt. Her får I i første omgang hovedtallene fra, hvad der blev logget:
Antal QSOer | Points | |
2017 | 205 | ?? |
2018 | 160 | 39902 |
2019 | 268 | 108373 |
2020 | —– CORONA AFLYST —– | |
2021 | 390 | 191662 |
2022 | 489 | 297279 |
Lørdag formiddag – opstilling og klargøring. OZ1NKF Niels og OZ4AAL Niels hjalp til og OZ1RE Søren, OZ2LC Lars, 5P4CE Jan, OZ1JS, OZ1AVI Lars, OZ1UFO Walther og OZ6KW Thomas tog tjansen ved resceiverne. Efter frokost dukkede OZ4KAJ Kaj op og gav en hånd med.
Søndag kom OZ1UFO Walther ikke, men OZ1NKF Niels dukkede op efter frokost. OZ1QZ John var også en smut forbi.
Inden OZ1AVI Lars kom med de loggede tal, havde vi en formodning om, at resultatet ikke kunne leve op til sidste års. Vi syntes, at båndforholdene ikke var ret gode. Men som du kan se i tabellen her over, så viste tallene noget andet. Spændende hvordan vi placerer os i ERD regi. Der er i hver fald noget at leve op til næste år.
Under evalueringen efter nedtagningen søndag, kom der flere forberringspunkter frem. OZ1AVI Lars har også lavet en liste. Det vil vi samle op på, så vi kan være endnu bedre næste år.
Som vi er blevet meget forvændte med, manglede forplejningen ikke noget. Begge dage en frokost efter traditionerne med både røde pølser og sylte, sam meget andet pålæg. Lørdag aften en god oksesteg og et glas rødvin til. En stor tak til Lone og Lars.
(Der er flere billeder på vores Facebookside, som nogle deltagere har lagt op.)
OZ4BM Maritime Mobile
Torsdag den 1. september fortalte OZ4BM Bent levende og interessant om dengang, han og Lissi var på langturssejllads i Middelhavet på deres gode skib ”Rasmine” og hver morgen kl. 8.30 havde radiokontakt på 14.250 MHz SSB med bl.a. OZ8WQ Andy, OZ0APT Arnth og OZ7YY Finn.
Bent, der er født på Endelave og ud af en sømandsfamilie, har altid haft saltvand i blodet og sejlet, siden han var 6. Fra faderen arvede han også interessen for kortbølgeradio, så saltvand og kortbølge gik op i en højere enhed, da han og Lissi for 18 år siden satte kursen mod Middelhavet. Sammenlagt var de væk i fire år.
Vi fik indblik i livet ombord på ”Rasmine” og dejlige billeder fra de mange steder, de besøgte undervejs. Vi fik også lydklip af Skippers daglige QSO’ere med 8WQ, 0APT og 7YY og gode råd om klima- og vindforhold i Middelhavet, brugen af maritimt kommunikationsudstyr og nødvendigheden af at medbringe reservedele, hvis man tager på langtidssejlads i egen båd. 0APT krydrede aftenen med egne oplevelser og kommentarer og viste en godt brugt teleskopstang, der havde været med i Middelhavet.
HF Field Day 3. – 4. september 2022🏆
Skal vi slå sidste års OZ7SKB rekord?? Kom og vær med.
Traditionen tro lægger OZ1IVA Lars + XYL qth til. Med den sædvanlige service.
Meld dig til på torsdag den 1. august eller direkte til OZ1RE Søren på oz1re<snabel a>cabboss.dk.
Dagens program
Drop-in besøgende er selvfølgelig velkomne.