Torsdag den 14. december kl. 19-22.
Tag din kone eller kæreste med, så hun kan se, hvad du laver hver torsdag aften. Medbring selv tallerken, glas, bestik og drikkevarer. Så sørger vi for et par gode stykker smørrebrød. For kone eller kæreste er prisen 58 kr pr kuvert. Endelig pris følger senere. Medbring også en pakke til 20 kr til pakkeleg og tag småkager eller konfekt med til et fælles julebord med godter.
Tilmelding til OZ8CTH senest torsdag den 5. december.
NB! Hvis du melder afbud, efter at smørrebrødet er bestilt og betalt, betaler du selv for din mad og maden til evt. ledsager.
NB! Juleafslutningen starter kl. 19.
Auktion over grejet fra OZ4AAL Niels’ QTH
Torsdag den 7. november kl. 20.00 afholdes der auktion over OZ4AAL Niels’ grej i klubbens lokaler.
Gæster er velkomne.
På auktion er (klik på link for billede):
- ACOM 1205 PA-trin med manualer
- ACOM 04-AT automatisk antennetuner med manual
- YAESU FTDX3000 med manual, mike og keyer (Forhåndsbud 5500 kr)
- PHILIPS PM323 oscilloskop. Ikke testet.
- Vintage AVO8 multimeter i meget fin stand med taske
- 3 stk RCA 813 PA rør
Det skal bemærkes, at Niels var ryger, men grejet bærer ikke meget præg af det.
QO-100 satellitten
Torsdag den 24. oktober havde vi besøg af OZ2OE Ole, der fortalte om den geostationære QO-100 satellit.
Først blev vi fortalt om baggrunden og historie bag. Dernæst om dens opbygning og teknik.
Slutteligen nok den mest spændende del for de fleste af os tilhørere: Selvbyg af udstyr til at kommunikere med satellitten. Det er slet ikke så giftigt endda. Det meste bestod af standardenheder købt billigt i Kina. Visse dele skulle dog rettes lidt til. Enten HW eller SW. Som antenne kan en almindelig TV parabol anvendes.
Du kan se Oles præsentation her. Den indeholder en masse guf.
Vi var desværre kun mødt 12 op. Men det lod ikke til at genere Ole, som er en levende formidler. Vi kan anbefale foredraget, som er på listen over EDR-foredrag.
Referat af bestyrelsesmøde den 10/10 2024
AFLYSNING
OZ2I Henning må desværre aflyse foredraget den 7. november af familiemæssige årsager.
Vi håber at kunne høre Henning ved en senere lejlighed.
Spændende EDR foredrag om QO-100 satellitten v/OZ2OE Ole Nykjær
Alle er velkomne. Find vej til os på OZ7SKB.DK
Foredraget starter kl. 20.00. Dørene er åbne omkring kl. 19.30, hvorefter de lukkes. Kommer du senere, så kontakt en af bestyrelsen, som vil komme og lukke op.
Den 24. oktober kommer OZ2OE Ole og fortæller om QO-satellitten under titlen “QO-100 – Teknik og hjemmebyg”.
Lidt uddybende om satellitten kan ses herunder.
Citat fra www.edr.dk artikel af Lars Petersen 22. maj 2020
“En geostationær satellit følger Jordens rotation ved ækvator. Set fra ethvert punkt på Jorden står satellitten stille. En antenne, som rettes mod en geostationær satellit, bliver justeret og dernæst spændt fast. Det er en stor fordel, at antennen er monteret permanent og ikke skal drejes. Lige nu findes der én geostatonær satellit, som medfører amatørradio: Es’hail-2. Denne satellit blev opsendt i november 2018 fra Cape Canaveral i Florida. Opsendelsen var bestilt af firmaet Es’HailSat fra Qatar. Den del af satelliten, som benyttes af radioamatørerne, kaldes Qatar Oscar 100 og forkortes QO-100.”
Se også https://www.youtube.com/watch?v=TJxELL5Q93M
Enigma Reloaded 2024
Så lykkedes det igen lørdag den 5. oktober efter flere års pause at deltage i Enigma Reloaded. Begivenheden er blevet afholdt 8 gange siden 2014. Igen var det i et godt samarbejde med Skanderborg Bunkermuseum. Eventet styres fra IQ4FE A. R. I. Fidenca Italien.
Bunkerne tæt ved Dan Hostel Skanderborg var fra februar 1944 Luftwaffes hovedkvarter i Danmark. I skoven er der mange sport efter tyskernes tilstedeværelse. Bl.a. er den ældste del af Vandrehjemmet den tidligere officersbygning.
Som noget nyt for os, har bunkeren nu en lydkulisse, der bl.a. indeholder en overflyvning af en eskadrille Musquito jagere. Meget naturtro hvor vi fornemmede soldaterne bevæge sig rundt i de forskellige rum.
I år bestod holdet fra OZ7SKB af OZ8CTH Peter, OZ9KHA Kristian, OZ11KG Kjeld og OZ2CBA Frank. OZ2I Henning fra Haderslev passede CW-nøglen og OZ4KAJ Kaj agerede Enigma koder. Desværre fik OZ1JS Jørgen forfald.
Det lykkedes Henning at gennemføre 27 QSOer. Blandt dem 2 event IQxxxx og selveste GB3RS RSGB National Radio Centre Bletchley Park.
I løbet af åbningstiden kom 64 gæster forbi.
Deriblandt børn, som selv prøvede at kode deres navne. Foruden oplevelsen i bunkeren og Enigma, blev de fortalt noget om EDR og radioamatører generelt.
Vi var fantastisk heldig med vejret.
Dem der byggede selv
En værdig repræsentant for en af “Dem der byggede selv” og stadig bygger, fortalte OZ7JI Jim om sin tid som selvbygger. Både kopier af andres enheder, men også egne konstruktioner.
Som vi husker fra et tidligere foredrag i marts i år “B&O chefen og lærlingen”, har Jim en fortid på B&O. Der var han kendt som en dygtig fusker, som kunne finde løsninger på nogle af de mærkelige udfordringer, der kunne opstå.
Jim havde medbragt selvbyggede transceivere og PA trin. Mest også egne konstruktioner.
Foredrag: “Repeater og pilottoner”, OZ5KM, Kjeld Majland
Den 19/9 2024 havde vi besøg af OM OZ5KM Kjeld.
Vi fik fortalt om de forskellige sten, der måtte ryddes af vejen inden Yding repeateren blev til virkelighed. Om de forskellige udfordringer med den fysiske placering, om udfordringerne med pilottoner og hvad der ellers uundgåelig har været af udfordringer med opbygning og vedligeholdelse af en næsten landsdækkende repeater.
Kjeld havde medbragt forskellige hjemmekonstruerede og -hjemmebyggede moduler, der har være og stadig bliver anvendt.
Kjeld berørte også den usikre fremtid for VHF og UHF repeatere.
Field-Day 2024 resultat
Jeg vil tro, at alle deltagerne havde en af de bedste Field Days på First Camp Ajstrup hvad vejret angår. Og med gode forhold i de øvre lag, fik vi mange gode forbindelser. En foreløbig sammentælling for OZ7SKB:
De seneste års resultater:
2024: 425.166
2023: 226.161
2022: 297.179
2021: 191.662
Så det er da ik så ring endda.
Delresultaterne kan ses i disse filer:
Indgang til afdelingen
På grund af hærværk har Niels Ebbesen Skolen været nødt til at skifte låsesystem, ændre alarmzoner og stramme op på adgangen om aftenen. Derfor er der fremover kun en indgang til OZ7SKB, nemlig bagindgangen til den gang, som vores lokale ligger ved. Og ikke mindst: Vi kan kun bevæge os på denne gang. Forsøger vi med andre muligheder, vil alarmen gå igang.
Døren er kun åben i 10 minutter efter, at vi har kodet os ind.
Derfor: Kom til tiden. Der vil ikke være vagt ved døren. Skulle du komme for sent, så ring til en fra bestyrelsen. Tlf. numre kan du finde her.
Afregning “Arnths Butik”
Som du ved, så skal al handel igennem “Arnths Butik” afregnes med 10% af salgsprisen til klubben. Du afregner ved at lægge beløbet i kaffekassen og laver et bilag på beløbet. Det ligger en bilagsblok i kassen. Skriv dit call/navn og hvad handlen vedrører på bilaget. Så kan kassereren få det rigtigt regnskabsført.
Skal du afregne andet til klubben, som du ikke kan gøre direkte til kassereren, så brug samme metode.
Afregning for kaffe og brød sker som sædvanlig ved blot at lægge 10kr hhv. 20kr i kassen uden bilag.
Mangler du oplysninger fra en gammel artikel??
Har du i øvrigt forslag til arrangementer, foredrag og andet, så kontakt formanden.
Hver fredag kl. 20:00 på 144,575 MHz FM
Mandag til fredag kl. 16:00 og lørdag kl. 11:00 på 3,748 MHz