Velkommen til OZ7SKB


Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Der indkaldes til ordinær generalforsamling i OZ7SKB Skanderborg den 13. marts 19.30 i klubbens lokaler.
Dagsorden for ulige årstal efter vedtægterne.

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Kassereren
    1. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til efterretning.
    2. Kassereren fremlægger et budgetforslag for det kommende år til godkendelse.
  4. Indkomne forslag.
  5. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.
    På valg til bestyrelsen: OZ7KW Thomas og OZ7CH Christian
    På valg som suppleanter: OZ5BK Jens og OZ7OX Ole
  6. Valg af en revisorsuppleant.
    På valg: OZ8CTH Peter
  7. Eventuelt.

EDR foredrag om “Livet over 70” v/OZ2OE Ole Nykjær

Så havde vi endnu engang besøg af OZ2OE Ole med et EDR foredrag. Denne gang berettede han om “Livet over 70”. En tvetydig titel 🙂 Redaktøren havde forstået, at det var amatørradio hobby efter man er fyldt 70 år. En enkelt bemærkning var der. Men det var selvfølgelig om Oles store passion for amatørradio hobby over de 70 MHz. Det var til gengæld et meget inspirerende med teknikken forklaret på en forståelig måde. Vi oplevede også eksempler på Oles håndværksmæssige kunnen. Præcision skal der jo til ved de meget høje frekvenser.
Et foredrag der kan anbefales at få hjem til egen afdeling.

Du kan downloade Oles præsentation her.


T41-EP SDT, Hjemmebygget SDR transceiver

Så kom vi i gang med 2025 med årets første foredrag.


Kristian var mere eller mindre tilfældigt faldet over bogen “Digital Signal Processing and Software Defined Radio” (se billedet til venstre). En central del af bogen omhandler en selvbygget SDR transceiver T41-EP SDT. Nå ja. Det skal hedde SDT for Software Defined Transceivere.

Med stor entusiasme hold Kristian os 16 tilhørere tryllebundet.

Kristian havde selvfølgelig taget SDT apparatet med i hjemme-3D-printet kabinet. Stort set alle print, har samme størrelse på 10 x 10 cm.

Læs meget mere i Kristians præsentation, som kan downloades her. Der finder du både noget overordnet dokumentation og relevante links.


Indgang til afdelingen

På grund af hærværk har Niels Ebbesen Skolen været nødt til at skifte låsesystem, ændre alarmzoner og stramme op på adgangen om aftenen. Derfor er der fremover kun en indgang til OZ7SKB, nemlig bagindgangen til den gang, som vores lokale ligger ved. Og ikke mindst: Vi kan kun bevæge os på denne gang. Forsøger vi med andre muligheder, vil alarmen gå igang.
Døren er kun åben i 10 minutter efter, at vi har kodet os ind.

Derfor: Kom til tiden. Der vil ikke være vagt ved døren. Skulle du komme for sent, så ring til en fra bestyrelsen. Tlf. numre kan du finde her.

Klik på billedet for at få et større kort

Mangler du oplysninger fra en gammel artikel??

Så se efter i Historiebogen


Har du i øvrigt forslag til arrangementer, foredrag og andet, så kontakt formanden.


Hver fredag kl. 20:00 på 144,575 MHz FM
Mandag til fredag kl. 16:00 og lørdag kl. 11:00 på 3,748 MHz