OZ7SKB afholder certifikatprøve den 17. juni
OZ7SKB afholder certifikatprøve den 17. juni i lokale 35 på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg, kl.: 19:00 til 20:30.
Find Niels Ebbesen Skolen her.
På grund af skolens adgangspolitik er indgangsdøren altid låst. Fra ca. kl. 18:30 vil vi jævnligt holde øje med indgangen. Ring evt. på 2332 8780 (OZ4KAJ Kaj). Ingen indgang efter kl. 19:00.
OZ7JI’s coronaprojekter
Jim har ikke ligget på den lade side i sin coronaboble. Hele to fine sager, er det blevet til. Lidt til den nostalgiske side.
De to nybygninger blev præsenteret i klubben torsdag 3. juni, som et par eksempler på en side vi sjældent oplever i vores alsidige hobby, der i dag mest er præget af mikroprocessorer og andre halvlederkomponenter.
Jims præsentation mundede ud i en livlig debat om bl.a. sikring af antenner og materiel i forbindelse med torden. Da vi efterfølgende tog fat i spørgsmålet:”Hvad viser mit S-meter egentlig?”, havde vi nær glemt, at vi selvfølgelig også skulle over “på den anden side” og have kaffe og brød, for at kunne kalde det en rigtig klubaften.
Referat fra Ordinær generalforsamling 2021
Den udsatte generalforsamling blev gennemført i god ro og orden blandt de 18 deltagere. Og næsten selvfølgelig afsluttet med en omgang smørrebrød.
Referatet kan læses her.
Bestyrelsesmøde den 19. maj 2021
Der har været afholdt et bestyrelsesmøde forud for første mødeaften efter nedlukning og før den udsatte generalforsamling den 27. maj.
Du kan læse et referat her.
NY INDGANG TIL SKOLEN
På grund af hærværk har Niels Ebbesen Skolen været nødt til at skifte låsesystem, ændre alarmzoner og stramme op på adgangen om aftenen. Derfor er der fremover kun en indgang til OZ7SKB, nemlig bagindgangen til den gang, som vores lokale ligger ved. Og ikke mindst: Vi kan kun bevæge os på denne gang. Forsøger vi med andre muligheder, vil alarmen gå igang.
Døren er kun åben i 10 minutter efter, at vi har kodet os ind.
Derfor: Kom til tiden. Der vil ikke være vagt ved døren. Skulle du komme for sent, så ring til en fra bestyrelsen. Tlf. numre kan du finde her.
Indkaldelse til generalforsamling
Der indkaldes til ordinær generalforsamling i OZ7SKB Skanderborg torsdag den 27. maj 2021 kl. 19.30 på Niels Ebbesen Skolen, Højvangens Torv 4, 8660 Skanderborg.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
- Valg af dirigent.
- Godkendelse af udskudt generalforsamling.
- Formandens beretning.
- a) Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til efterretning.
b) Kassereren fremlægger til godkendelse et budget for det kommende år. - Indkomne forslag.
- Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. På valg er OZ1RE Søren og OZ5BK Jens.
- Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.
- Valg af revisorsuppleant. På valg er OZ4BM Bent.
- Eventuelt.
Eventuelle forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden skriftligt i hænde senest før 8 dage før generalforsamlingens afholdelse, dvs. senest torsdag den 20. maj.
Efter generalforsamlingen er klubben vært ved et mindre traktement. Af hensyn til traktementet er tilmelding til generalforsamlingen nødvendig senest mandag den 24 . maj.
BESTYRELSEN
Så lysner det omsider
OZ7SKB genåbner den 20. maj, og den 27. maj holder vi ordinær generalforsamling med smørrebrød fra slagteren i Hov. Der er noget at glæde sig til.
Den 6. maj blev forsamlingsloftet hævet til 25 personer indendørs, så nu kan vi igen mødes under trygge og sikre forhold. Coronaen er under kontrol, mange medlemmer er vaccineret, og der vil fortsat være håndsprit ved indgangen og på bordene og passende afstand mellem de fremmødte. Vi kræver kun mundbind, når du sammen med andre betjener klubstationen. Hvis du er mest tryg ved at bære mundbind hele tiden, skal du selvfølgelig gøre det.
I kalenderen på vores hjemmeside kan du allerede nu se efterårets program. Programmet er dog foreløbigt, da ikke alle aftaler er på plads. Som det vil fremgå, er der mange spændende emner at se frem til. Bl.a. de foredrag, vi under nedlukningen måtte gå glip af.
Hvis du undrer dig over, at kassereren ikke har mindet dig om kontingentbetaling, så får du forklaringen på generalforsamlingen. Bestyrelsen vil nemlig stille forslag om at gøre 2021 til et kontingentfrit år på grund den langvarige nedlukning. Forslaget gælder selvfølgelig kun dem, der i forvejen var medlemmer.
Vi glæder os til at se dig snart igen.
OBS OBS OBS: Når I møder op næste gang, skal I benytte en anden indgang, end vi plejer. Og møde til tiden, da døren låses automatisk hurtigt efter, at vi er gået ind. Der vil komme en fyldestgørende beskrivelse her på hjemmesiden i god tid inden den 20. maj.
BESTYRELSEN
Foreløbigt program for efteråret
Vi har samlet op på diverse aflysninger og fundet et par nye foredrag. Programmet, du kan se i kalenderen, er dog foreløbigt, da alle aftaler ikke er på plads. Men der er rigtig mange gode emner.
BREAKING! OZ7SKB GENÅBNER DEN 20. MAJ
Så lysner det omsider. I dag hæves forsamlingsloftet indendørs til 10 personer og den 6. maj til 25 personer, så i princippet kunne OZ7SKB genåbne allerede i morgen. Det rejser dog som sidste gang spørgsmålet, hvordan vi i praksis administrerer reglen om, at vi kun må være 10 til stede. I forhold til sidste gang er en del medlemmer nu vaccineret, og efter den lange nedlukning er der stort behov for, at vi kan ses igen. Derfor vil vi helt sikkert være flere end 10, hvis vi genåbnede i morgen. Alene bestyrelsen udgør halvdelen!
Vi har derfor besluttet at genåbne den 20. maj (13. maj er Kristi Himmelfartsdag) og at afholde ordinær generalforsamling den 27. maj. Indkaldelse til generalforsamling har I senest den 13. maj.
Det betyder, at der inden sommerferien vil være klubaften 20/5, 27/5, 3/6, 10/6 og 17/6. Selv om der er certifikatprøve den sidste aften, kan vi sagtens mødes til sommerafslutning.
Vi glæder os til at se dig igen.
CERTIFIKATPRØVE
EDR Skanderborg (OZ7SKB) afholder certifikatprøve torsdag den 17. juni på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg. Træffetid og sted samt en kørevejledning publiceres ca. en uge før her på siden.
HUSK AT TILMELDE DIG PRØVEN SENEST TORSDAG DEN 3. JUNI PÅ ENS’s HJEMMESIDE
3748 kHz
Vi har ændret opkaldsproceduren på 3748 kHz kl. 16. Hvis ikke OZ0APT Arnth eller OZ8CTH Peter kalder op på det aftalte tidspunkt, er du velkommen til selv at kalde op og åbne ballet. Vi glæder os til at høre dig.
OZ7SKB går online
For at få Certifikatkursus 2021 gennemført under de udfordringer, som Covid-19 giver, er det blevet besluttet, at første del af kurset gennemføres som onlineundervisning hver anden torsdag. Omkring midt april – første maj vil vaccinationen af undervisere og de fleste kursister være gennemført. Herefter fortsættes med fysisk undervisning ved OZ7JI Jim i Silkeborg.
“Online torsdage” bliver: 21/1, 4/2, 25/2, 11/3, 25/3 og 15/4. Se emner for undervisningen i kalenderen.