2019 april – juni


Nyt fra bestyrelsen

Vi holdt konstituerende bestyrelsesmøde i torsdags den 6. juni Læs referatet her

Efterårets aktiviteter er lagt i kalenderen i en foreløbig udgave. Der er ikke bekræftede aftaler med alle indlægsholdere endnu.


Sikken en god afslutning på forårets foredrag

OZ2OE Ole bragte os rigtig langt hjemmefra, og dog. Vi fik i hvert fald hele turen fra Sputnik 1, over Apollorejserne til de nyeste amatørsatelitter Oscar 100 og Oscar 101.

Ole viste os også, hvor relativt simpelt det er at fremstille UHF-udstyr til satelitkommunikation. Du skal ikke længere selv lave komplicerede bølgeledere og tilsvarende. Det hele kan stort set købes som færdige moduler fra Kina eller eBay. Det meste til meget rimelige priser.

Ole skal have en stor tak for et inspirerende foredrag, der nok har sat griller i hovedet på en og anden af de 24 fremmødte tilhørere.


Oles vejrstation

Link til dokumentet Ole henviste til: https://www.otherpower.com/anemometer.html


Imellem antenne og jord… OZ4BM’s præsentation

Kan downloades her

Nyt fra Arnths Hjørne

Arnths Hjørne holder snart sommerferie og skal ryddes for effekter senest torsdag 6/6. Så kom forbi og gør en god handel. Eller tag de ting med, der er gratis.


Har du brug for et serviceeftersyn?

Vil du have målt følsomheden på din modtager? Vil du have kalibreret dit S-meter? Vil du have kontrolleret frekvensaflæsningen på din modtager? Er din modulation for mørk? Vil du teste frekvensgangen på din mikrofon? Eller vil du beregne den optimale feederlængde på din dipol? Så har klubben det måleudstyr, du har brug for, og den mand, der kan hjælpe dig med målingerne. Som OZ4BM Bent understregede i sit foredrag 16/5 om målerummets lyksaligheder, er målerummet et SERVICE CENTER for alle medlemmer, så brug det!


Find fejlen!

Da min DRAKE TR7 pludselig gik død på 20 meter, troede jeg først, at det var båndomskifteren, det var galt med, så den blev grundigt motioneret. Stadig intet signal. Så gik jeg i gang med at rense kontakterne på båndomskifteren med kontaktrens i en injektionssprøjte. Stadig intet signal. Til sidst kontrollerede jeg alle tilgængelige stik og stelforbindelser. Stadig intet signal.

Når jeg drejede VFO knappen, ændrede frekvensen sig i displayet, og som på alle andre bånd gav den indbyggede kalibrator S9+10. Så vidt, så godt. Men med et 30uV signal fra min Boonton signalgenerator på antenneindgangen rokkede S-meteret sig ikke ud af stedet. Normalt giver 30uV på indgangen S9 på en DRAKE TR7.

Mellem antennen og modtagerens UP-Converter, der også fungerer som HF-forstærker, er der et lavpas og højpas filter for hvert bånd. Jeg koblede båndfiltrene fra UP-Converteren og sendte 30uV fra min Boonton direkte ind i UP-Converteren. Nu var der pludselig hul igennem på 20 meter og S9. Herefter koblede jeg antennen direkte til UP-Converteren. Igen masser af liv på 20 meter. Dæmpningen af signalet skete altså i et af de to båndpasfiltre, men i hvilket? Jeg fik svaret, da jeg koblede højpas filteret fra lavpas filteret og sendte 30 uV ind i højpas filteret. Igen masser af liv. Altså lå fejlen i lavpasfilteret.

Med et ohmmeter fra lavpas filterets indgang til stel konstaterede jeg, at filteret var kortsluttet, når båndomskifteren stod på 20 meter. Filteret består af 2 serieforbundne svingningskredse og fire Mica kondensatorer, så det mest sandsynlige var en kortslutning i en eller flere kondensatorer. For at finde banditten blev jeg nødt til at afmontere begge filtre samt båndomskifteren. Da den første kondensator i filterets indgang blev løftet fra boardet og testet med ohmmeter, var synderen fundet. Selv om Mica kondensatorer har et godt ry, er de ikke udødelige.

Det er ikke første gang, at jeg har set fejl i et båndpasfilter. For nogle år siden var det defekte relæer i båndpasfilteret i min Kenwood TS950SDX, der skabte problemer på nogle af båndene.

Ellers viser historien endnu engang en af fordelene ved de gamle radioer:  I de fleste tilfælde kan du selv finde og rette fejlen, når den opstår. Helt anderledes med de sidste digitale skrig inden for amatørradio. Her har du ikke en chance, hvis din radio pludselig går død på 20 meter.

73 de OZ8CTH


Billedresultat for internet icon png

Den 18. april fortalte OZ2RE Søren om Internettets Lyksaligheder set med radioamatørøjne. Webmaster kunne desværre ikke deltage, men jeg hører fra alle, at det var et interessant og meget oplysende foredrag.

Søren har sendt denne liste over links, som han omtalte:

  1. Callsign Database by QRZ Ham Radio
    Mest kendte og brugte database over kaldesignaler. Du får din egen hjemmeside og en ret udbredt online-log.
  2. QRZCQ – The database for radio hams
    Mindre kendt end QRZ.com; men her finder man ofte kaldesignaler, der ikke er på QRZ.
  3. QSO/SWL real time maps and lists
    Kombineret cluster og kort.Display Reception Reports
    PSK-Reporter. Kendt side til Digi-modes. Viser et kort over alle stationer, som du kan høre og hvilke der hører dig.
  4. N1KDO LoTW Grid Mapper
    Kort over hvilke Grid/locatorfelter, som du har fået bekræftet på LoTW.
  5. HamSpots [HamSpots Home]
    Cluster, hvor du også kan se tilbage i tiden. Mange faciliteter.
  6. DXHeat | DXCluster & DX Research Tool
    Et knap så brugt cluster; men meget overskueligt og med super filtreringsmuligheder.
  7. TK5EP's QRA locator(and more) map
    Fint grid/locatorkort.
  8. CQ/ITU Zone Check
    Check, hvilke zoner, som du har kørt.
  9. Grid Square by Callsign
    Min redningsplanke når QRZ og andre sider ikke oplyser grid/locator på en station.
  10. QSOmap – ADIF to Google Map
    Indlæs din log og se alt, hvad du har kørt på et kort.
  11. Wire_Antennas_for_Ham_Radio
  12. 379 forskellige trådantenner.
  13. Dipole Height
    Glimrende artikel, der fortæller dig alt om, hvor højt du bør placere dine dipolantenner.
  14. The Coax trap program computes design parameters for the construction of coaxial traps for HF usage. Typically these are constructed from PVC tube and RG58/59 coax
    Beregningsprogram til beregning af traps.
  15. SWR and TRANSMITTERS – What is SWR all about? Making Sense of SWR Readings
    Oversigt over SWR i procent.
  16. AN INTRODUCTION TO PROPAGATION – hfprop.pdf
    Introduktion til udbredelses af radiobølger.
  17. The Official VOACAP Blog: Introducing VOACAP DX Charts
    Beregningsside for udbredelse af radiobølger.
  18. HF Propagation and Solar-Terrestrial Data Website
    Informationsside for udbredelse af radiobølger.
  19. Funkwetter
    Informationsside for udbredelse af radiobølger.
  20. G0LGS: Amateur Radio Beacons
    Oversigt over beacons worldwide.
  21. http://www.arrl.org/files/file/DXCC/2015_Current_Deleted.txt
    DXCC-liste
  22. Callsigns
    Dybdegående oversigt over italienske kaldesignaler.
  23. Russian Call Areas & Zones by Oblast or Region
    Dybdegående oversigt over russiske kaldesignaler.
  24. WA7BNM Contest Calendar: Home
    Stor contestkalender.
  25. D-Star4all index
    Alt om repeatere i Danmark.
  26. OZFF Group – Danish Flora Fauna – Hamradio
    Den danske FloraFauna-hjemmeside.
  27. ARLHS World List of Lights (WLOL) Database
    Worldwide liste over fyrtårne.
  28. GMA – Global Mountain Activity Group
    En side for dem, der gerne vil køre bjergtoppe.
  29. OZ7SKB EDR Skanderborg Afdeling
    Klubbens hjemmeside.
  30. DK – Experimenterende Danske Radioamatører
    EDR’s hjemmeside, der kun bliver bedre og bedre.
  31. Yahoo Groups
    Yahoo har et hav af interessegrupper for snart sagt alt inden for amatørradio.
  32. Your Subscriptions
    Et andet stort site for interessegrupper.
  33. The Android Ham radio apps
    Radioamatør apps til din Android-mobiltelefon eller tablet.
  34. Circuit Exchange International (CXI)
    Mangler du et diagram, så finder du det måske her.
  35. dk – Modifications for radioamateur
    Dansk side om modifikationer af din radio.
  36. DK
    Lars’ (OZ1IVA) hjemmeside med kendte logprogrammer og en fin båndplan-oversigt.
  37. (92) How to Setup Your Receiver for Optimal Performance (IC-7300 & IC-7610) – YouTube
    YouTube indeholder tusindvis af interessante videoer om amatørradio.

OZ7SKB igen QRV på HF.

I aftes fiksede OZ6KW Thomas og OZ6FJ Frank fra antenneholdet vandskaden i antennedåsen på skolens tag, så nu kan du igen køre DXpå vores Icom 7300.


Kan du bruge en loddekolbe?

I sidste uge mødte OZ8CTH denne kvinde på Arbejdermuseet i København.


Hvad har du gang i?

Som det fremgik sidste torsdag, har medlemmerne af OZ7SKB gang i mange projekter.

Peter, OZ8CTH, fortalte om sine oplevelser med akustisk og elektrisk støj i forbindelse med sin nye transceiver. Den akustiske støj stammede fra en blæser i stationen. Når blæseren skal være effektiv, er det samspillet mellem antallet af omdrejninger, mængden af luft der skal flyttes, udformningen af vingerne og dermed lydtrykket samt vibrationer, der afgør lydniveauet. Løsningen blev under garantien en anden og mere støjsvag blæser.

Problemet med elektrisk støj viste sig at stamme fra små ”udfald” i netspændingen, der kunne ses som pludselige knæk på sinuskurven på skopet. Det kan der være flere årsager til. Et forslag gik på, at det kan være en thyristorstyring i et industrianlæg, hvilket passer med, at det tilsyneladende kun sker i dagtimerne og ikke i weekenderne.

Bent, OZ4BM, fortalte om et projekt, hvor han gerne vil bruge en B&O båndmikrofon type Bm3, designet af Rørbæk Madsen, som sin stationsmikrofon. Det giver visse udfordringer, for frekvensspektret for den er ikke velegnet til stationsbrug.  Bent har derfor en speciel forforstærker på tegnebrættet, som skal give den nødvendige tilpasning.

Lars, OZ1IVA, er gået i gang med antenner og filtre til Field Day og regner med, at vi skal være aktive på 20, 40 og 80 meter, muligvis også på 10 og 15 meter. Der satses på GP og div. dipoler.

Lars bruger en lille 12 volts blæser til at fjerne røg, når han lodder, og det har vist sig effektivt. Den er bl.a. i brug i forbindelse med et projekt for spejderne, hvor der skal monteres komponenter på print, der til en yderst rimelig pris er fremstillet i Kina.

Ole, OZ7OX, har arbejdet med sin lytterantenne, der består af 2 antenner, opsat i trekant, og koblet via ferritkerner, hvor det viste sig, at fødekablerne var defekte. Rep. bød så på en lille udfordring, for hvis forbindelserne vendes forkert, sker der en udfasning af signalerne.

Søren, OZ1RE, havde med hjælp fra Thomas, OZ6KW, fået etableret en effektiv jordforbindelse til stationen, så de støjproblemer, han havde, nu er reduceret betragtelig. Han overvejer at anskaffe en ny GP og måske en G5RV antenne.

Walther, OZ9WRH, har også arbejdet med støjproblemer. En jordledning har for hans vedkommende reduceret støjen fra S9 til S3. Han kører FT8 på 60 meter på en Hustler GP, som egentlig ikke er beregnet til det bånd, men med et fint resultat.

Niels, OZ4AAL, vil meget gerne køre OX på 60 meter med sin dipol, men har vanskeligt ved at blive hørt. Han har en formodning om, at den ene side af dipolen rører ved masten, og at det er årsagen, så der forestår lige en tur op i masten.

Jens, OZ5BK, viste et projekt, hvor han ved hjælp af Reed-relæer kunne skifte mellem tre antenner og tre radioer på det samme fødekabel trukket gennem antennerøret.

Knud Erik, OZ6KK, viste sin cw-keyer, der har 8 hukommelser og er opbygget omkring en Arduino platform, som OZ4KAJ har undervist i her i klubben.