Torsdag den 29/9 IC7300 v. OZ1QZ John
Vi oplevede en meget forelsket John. Forelsket i sin IC7300.
John startede med at gennemgå de vigtigste tekniske data for IC7300, som af mange beteges som en “game-changer”. En SDR radio med en betjening, der lægger sig meget tæt op ad en god analog transceiver. Og til en pris, der ligger i den helt lave ende, set i forhold til specifikationerne. Under vejs sammenlignede jeg med min FTdx3000 til ca. den dobbelte ny pris. Og selvom man ikke kan sammenligne æbler og pærer på alle punkter, så klarede IC7300 sig rigtig godt. Og den er tilmed meget nem at gå til.
John brugte manualen som henvisning. Den kan downloades her.
Efter en gennemgang af de tørre facts, gik han online med stationen. Og viste mange af de smarte betjenings features. I flæng vil jeg nævne: Berøringsfølsom farveskærm, backup af opsætning på SD-kort, forskellige digitale filtre, RTTY og CW afkodning, quick memory og optagelse af QSO på SD-kort.
Tak til John for en medrivende gennemgang.
Jeg kan henvise til anmeldelsen i QST august nummeret.
Field Day 2016
Alle rekorder slået
Det gælder i hvert fald i forhold til sidste år:
- 50% forøgelse af stationer.
I år 3 stationer imod 2 sidste år på 80, 40 og 20m - 46% flere QSOer. 220 imod 150
- I gennemsnit 50% flere deltagere og besøgende end sidste år. Vi var 6 til 8 aktive ved stationerne det meste af de lyse timer. Heraf 3 fra Horsens afd.
Igen i år var OZ1IVA Lars med XYL Lone klar til at modtage os. Alt var planlagt, så der også var tid til de små forhindringer med en dårlig generator, knækkede brændstofhaner og antenner der ikke blev på plads, så alle stationer var klar kl. 15.00. Lone vartede os op med kaffe og snoller i en jævn strøm. Middagen med okseculotte, flødekartofler og spændende salat skyllet ned med vin. Hmm. Og frokosten dagen efter var heller ikke at foragte. Tusind tak for værtskabet!
Klik på loggen for at downloade den totale log som pdf.
Og her følger nogle stemningsbilleder:
Alle OZ8CTH